E20

E20-omslag-26.06.09.jpg

Roman. 307 sider. Rosinante

På Europavej 20, midt på Fyn, får den perfektionistiske, neurotiske psykolog, Irene, stjålet sin taske. Tabet sender hende – såvel bogstaveligt som i erindringen – ud på en længere rejse. Uffe, den mand, som samler Irene op, er en flippet og arbejdssky amatørornitolog, der kommunikerer bedst med bogfinker. Gennem de jyske skove og en junihedebølge beginver de sig ud på en rejse, der bliver afgørende for dem begge. En roman fra nutidens Danmark med flashbacks til Indien i 1980erne og landlivet i Danmark fra 1950erne og frem. Om tab og kærlighed – og om at komme livet og naturen i møde.

Udpluk af anmeldelserne:

»Det er en vidunderlig, lurmærket historie og et flot tegnet portræt« (Nordjyske Stiftstidende)

»E20 er en god historie med fine naturskildringer og kærlige portrætter af mennesker i forskellige livsomstændigheder og -faser.« (Sentura)

»Sybergs fortælleevne er mesterlig. Med denne bog er Karen Syberg for alvor trådt i karakter som forfatter. Måtte der komme mange flere fortællinger af denne karat fra hendes hånd.« (Dagbladenes Bureau.)

»Lydhørt, sprogsikkert og følsomt skrevet ... Sproget er en fornøjelse.« (Politiken).

»Fremragende sprog og stor underholdning.« (Litteratursiden.dk)

»Det er en roman, der bare kører derudad. Den er dejlig at læse, fordi man hele tiden er med, og man kører igennem det ene efter det andet menneskes univers.« (Kristeligt Dagblad).

»Et fint reflekteret tema om af følge eller netop ikke følge »de banede veje.« Udmærker sig ved øjeblikke af poetisk psykologisk skarphed.. Når hun dykker med i landbo- og kvindehistorien sker det med nuancerigdom og knivskarp præcision.« (Information).

»Karen Syberg skriver roligt og alligevel fængende med fine sproglige billeder.« (bogblogger.dk)

»Karen Syberg er en levende fortæller, der tydeligvis har megen erfaring og indsigt at bygge på. Hun er et klogt menneske, som det er berigende at møde. Hun har skrevet bøger, der godt kan læses mere end én gang.«(Arbejderen).